Maler Og Grafiker
Arne Haugen Sørensen (maler og grafiker), født 1932 i København.
Selvlært bortset fra kortvarige studier på grafiske værksteder.
Arne Haugen Sørensen debuterede i 1953 på kunstnernes efterårsudstilling.
Slog sig i 1957 ned i Frankrig.
Han blev først i 1960'erne påvirket af den tids internationale surrealistiske strømninger.
Da han i 1967 vendte tilbage til Danmark, havde han udviklet et stærkt billedunivers, hvor fantastiske syner beretter om menneskets dunkle sider og livets absurditeter.
Fra 1976 medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen.
Repræsenterede i 1986 Danmark ved Biennalen i Venedig.
Monumentale udsmykninger i bl.a. Dalbyneder kirke, Ringkøbing kirke og Ladegårdsparken i Holbæk er stærkt medvirkende til at Arne Haugen Sørensen i dag er en af Danmarks mest betydende nulevende kunstnere.
Arne Haugen Sørensen har siden 1981 boet i Spanien, men gæster ofte Danmark i forbindelse med udstillinger og udsmykninger.
Mht. til "vandringsmanden siger Haugen Sørensen:
"Det er en slags profet, som går ud mod fremtiden. Han ligner os allesammen lidt - kigger sig tilbage, siger noget bagudrettet, med munden der dannes bagved af armen og hagen. Han giver os et par gode råd med på vejen. "
Kilde: Kalundborg folkeblad den 30.05.2000
"Vandringsmanden" er en af Haugen Sørensen gennemgående grundfigurer, og han har kreeret flere udgaver af den.
Fra venstre Dorthe Krabbe, Arne Haugen Sørensen, Skole- og kulturchef Niels Steenfeldt, kunstmaler Freddy Gericke og Malermester Nels Pedersen.
Billedet er taget ved opstartsmøde i Kalundborg den 27. oktober 1999 af Palle Bruun Olsen, der også har leveret ovenstående tekst.